En beretning af Jens Møller Madsen:

165 glade festklædte gæster og medlemmer af Carolineforeningen, fra nær og fjern, havde sat hinanden stævne for at fejre, at Caroline nu i 10 år har været i foreningens varetægt, og at hun stadig fremstår som en smuk repræsentant for den småskibssejlads, som betød så meget for blot 50 år siden.
Festen afholdtes i den smukt renoverede Guldsal i Borgerforeningen.
Det 50 mand store Carolinekor underholdt med numre fra deres helt nye Cd. Den tredje af slagsen, og efter sigende, den hidtil bedste.
Svendborg Herrekor krydrede julemiddagen med smægtende toner, og et stort 9 mands danseorkester sikrede, at ingen kunne snige sig ud i baren længere tid af gangen. PUST kaldte de sig, og afslørede, at det dækkede over en meget fejlvisende forkortelse for: Personer Uden Særlige Talenter. For talent og spilleglæde havde de, og det smittede.
Formanden benyttede naturligvis lejligheden til at takke de over 750 medlemmer for deres støtte til Caroline. At han særligt fremhævede den lille flok, som trofast mandag efter mandag møder op for at sikre, at hun altid er i topform, var oplagt. Ligeså en tak til de mange, som sejler hende både som traditionel coastersejlads, men også til de efterhånden mange ture i det sydfynske med sponsorer, lystfiskere, golfspillere, eller blot folk, som finder en anledning til at bruge Caroline som anderledes transport til alle de smukke småøer. – Noget, som alt sammen er med til at skabe den økonomi, der skal til for at sikre skibets eksistens.
Magrethes indsats som skibets altid gode og travle fe – og korets - blev symbolsk belønnet med en buket blomster.
Og formanden selv blev meget fortjent rost af en anden af byens ildsjæle: Den karismatiske Launy Lindahl. Launys hjertebarn ”Marthastuen” har dannet ramme om utallige oplevelser for folk fra ind- og udland. En af dem: En årlig uddeling af en ”Marthapris” til en person, som har udvist initiativer som i særlig grad har skabt opmærksomhed og optimisme i Svendborg.
Jørgen fik prisen, en statuette af den gode skipper på Martha, forklædt som Carl Stegger. Med prisen fulgte også en tankevækkende beskrivelse af, hvad det rent samfundsmæssigt betyder, at hundreder af pensionister udenom de offentlige systemer, selv fylder deres otium med oplevelser for sig selv og i høj grad også for andre, og det vel at mærke selvfinancierende.
Stor applaus til såvel taler som til en tydelig berørt formand.
En dejlig aften, som meget symbolsk sluttede med at formanden overdrog ordet til Bjarne Bekker, for at lade denne beskrive nye spændende planer. Der hviles ikke på laurbærbladene.
Caroline er klar til afgang, som den nye Cd passende hedder.
Se Frank B Jørgensens billeder